Baggrund

#cancerbarnbaandet 2017
“I efteråret 2016 har Sofie valgt af personlige årsager ikke at fortsætte med projektet. Foreningen Cancerramte Børn har gjort et utroligt indtryk på mig og hvilken forskel de frivillige gør og har gjort i mere end 20 år, for børn med cancer. Derfor har jeg valgt at blive ved med at sælge og fremstille armbånd, så længe, det hjælper foreningen med at samle penge ind. Det er nemlig initiativer som disse, der gør, at de kan blive ved med at lave aktiviteterne for børnene. I starten af 2017 er det primært salg af armbånd fra butikker og personer rundt i landet, som der har solgt armbåndene til venner og bekendte, som har rykket på indsamlings-tallet. Personligt har jeg ikke haft det store overskud til at opdatere facebook side og hjemmeside, da jeg også selv har rigtig travlt med studie og studiejob. Jeg er dog meget stolt og beæret over at blive “Årets Frivillige 2016″af Foreningen Cancerramte Børn, for at have gjort en ekstra indsats for dem, og derfor jeg vil gøre alt for at få #cancerbarnbaandet videre

Love, Sandra
April 2017

#canerbarnbaandet i 2015
Tilbage i 2015 startede Sandra (højre) sammen med min veninde SSofie og Sandra - Gladsaxe Bladet 150915ofie (venstre) #cancerbarnbaandet, da vi begge studerede Marketing Management sammen på CPH Business. Vi startede udelukkende dette projekt med at fremstille og sælge #cancerbarnbaandet, for at samle penge ind til at hjælpe cancerramte børn og unge, da vi selv havde haft denne sygdom inde på livet.

“Den 24. november 2014 mistede vi vores kæreste lille fætter/ven William på 13 år til cancer sygdommen.  Han var den stærkeste fighter. Han havde den forbandet cancer siden 6 års alderen -men var stadig den mest livsglade og positive dreng vi nogensinde har kendt. Han var den første til at hjælpe med indsamlinger og et par måneder inden han lukkede øjnene helt i -fik han indsamlet 6.600kr til cancer forskning. You rock Willy!  

I hans ånd har vi startet #cancerbarnbaandet indsamling.  Foreningen Cancerramte Børn forsker ikke i cancer, men giver børn og unge med cancer (også William) lidt glæde i tilværelsen mellem hospitals besøgene. Som en pårørende til en cancerramt har sagt om Foreningen Cancerramte Børn: “Det er de små ting de gør for én, som gør en kæmpe forskel.”  Vi håber meget I vil støtte op om vores projekt -så andre cancerramte børn kan få glæde af det samme. ♥ ” Juli, 2015

Dette er inspiret af vores svenske veninde Malin, som i Sverige startede  i 2014 en indsamling ved at lave armbånd til fordel for børne cancerforskning og fik indsamlet 300.000 svenske kroner! ♥  (#junisbandet)

Hvad går pengene så til?

  • Aktiviteter for cancerramte børn og deres familier – da man som cancerramt er meget isoleret fra andre børn
  • At skabe en så normal tilværelse for den cancerramte som muligt
  • Familieweekender hvor det handler om at yde støtte, netværk og gode oplevelser.
  • Særlige weekender for; raske søskende, cancerramte teenagere og forældre
  • Støttegrupper under og efter cancerforløbet
  • Foredrag
  • Sorggrupper for forældre

Forening Cancerramte Børn er en non-profit organisation – dvs. ingen bliver lønnet og alt er frivilligt arbejde, men de mangler altid penge til at få stablet disse events på benene.

Vi håber at vi alle ved denne indsamling kan være med til at give børnene og deres familier nogle uforglemmelige oplevelser, i de svære tider. At se børnenes glæde ved disse events Foreningen Cancerramte Børn tilbyder er det hele værd.

Om Foreningen Cancerramte BørnLogo - FCB

Foreningen Cancerramte Børn startede i 1996. Og er en humanitær organisation for cancerramte børn, deres forældre, familie og pårørende og andre interessede.

Deres fokus består primært i at støtte cancerramte familier og arrangere aktiviteter for dem.

Børn i kemobehandling skal beskyttes mod smitsomme sygdomme og infektioner, da de ofte har lavt immunforsvar. Derfor passes de som regel i hjemmet og må ikke gå i skole/daginstitution, hvilket kan være ensomt for hele familien.

Foreningen Cancerramte Børn afholder en lang række lukkede arrangementer og aktiviteter for cancerramte børn og deres familier såsom fester, middage, udflugter, weekendture, rejser, foredrag og netværksmøder. Herudover yder foreningen også psykolog- og socialrådgiverhjælp samt udlån af foreningens fire feriehuse.

Læs mere om Foreningen Cancerramte Børn